Jeg beder dig, jeg beder dig!
Du, som rejser mod landet,
Efterlad mig ikke her!
Jeg har et valg og et andet
Jeg kan ikke blive her
men jeg kan også blive,
Så er jeg det menneske,
Som andre kan drive
Jeg er mennesket, hvis stemme
Er blevet til luftens støv
Bliver jeg her, må jeg ønske
At blive stum og døv!
Det trykker dybt i mig,
Og det sænker mine tårer,
At valget for mig er svært
Og kan tage mig år
Er jeg ikke klar til at gå
Og forlade mit fædreland
Og bytte fædrelandet ud
Med et andet land?
Tør min fod træde ud
Og aldrig vende tilbage igen?
Tør jeg virkelig sige farvel?
Farvel igen og igen!
Men vil jeg heller blive her?
I en evig retssag,
Hvor jeg skal forsvare mig selv
Hver evig nat og dag!
Hvorfor jeg har tørklæde på?
Hvorfor jeg er muslim?
Om mine forældre kontrollerer mig?
Og hvordan jeg laver et rim?!
Jeg er træt, virkelig træt
Og tænker på de kommende dage
Vil resten af mit liv være sådan,
Og vil mine dage mig plage?
Nej! Det har jeg ikke kræfter til
Jeg beder dig, tag mig til landet,
Hvor jeg jeg er mig, og du er dig
Uden at forsvare andet.