Jeg er ved at blive kvalt i mig selv
Imens jeg forsøger at slå frustrationen ihjel
Med diverse rationaliseringer
Med min selverkendelses forbindinger
Jeg kan måske lige nå at knække nogle koder
Inden jeg lander i et af mine andre hoveder
Inden jeg ikke længere genkender mig selv
Imens jeg forsøger at slå frustrationen ihjel
Og det indre mørke bliver for tungt
Og alt taber ansigt - selv mit udgangspunkt
Selv mit utrætteligt passionerede hjerte
Med al min ubærlige og isolerende smerte
Og igen finder jeg mig selv på helt bar bund
Hvor jeg mærker opgivelsen
Giver slip
Og endelig er rolig for en stund
Og i netop det øjeblik står det soleklart
At for at livet igen kan blive rigtig rart
Og jeg kan give mig selv en ny start
Må jeg min lidelse acceptere
Mit nærvær til lidelsen fuldt ud dedikere