Han havde været yderst venlig og opmærksom
Spurgt pænt ind til hendes dag
Ikke sagt et ord der kunne opfattes som negativt
Men det var som strømmede der en smitsom sygdom der afværgede hans ord
Ikke bare afværgede - de stoppede lige der hvor han fik sagt dem
Det var som en mur ingen kunne trænge igennem
Hvor mange forsøg han end gjorde så kom han aldrig videre
Hvordan skulle han opfatte det
Havde han simpelthen valgt det forkerte tidspunkt, den forkerte kvinde
Eller var det denne smitsomme sygdom som han fornemmede strømmede gennem luften og forpestede hans ellers venlige og søde ord
På den mest bestemte og direkte måde havde han fået mundkurv på og var blevet forvist til glemslen
Mon denne kvinde vidste hvad hun havde forårsaget i hans væsen
At han med ét følte sig vraget på...ja på hvilket grundlag
At ville det så godt for andre - at udvise venlighed og opmærksomhed - det var det denne smitsomme sygdom levede af og kvalte ham med
Og det rørte hende ikke.