Regnen falder tungt over dig
I nattens mulm og rædsel
Med sort klistret blæk
Tatoveres du med frygt
Den sorte regn vil hjemsøge dig
Bønner du råber
drukner i den sorte regn
Som at råbe under vand
Som at råbe under blæk
Freden indtræffer først
når din sjæl er væk