I tog min menneskelighed.
Degraderede mig,
til et ligegyldigt beløb,
i et ligegyldigt regnestykke.
Og i takt med ligegyldiggørelsen
gjorde i mig ligeglad
Mit liv lå i jeres hænder
men jeres øjne,
så ikke den samme type guldklump,
som mine forældres.
De blikke der ramte mig
var grådige og griske
I var sultne...
Bid for bid fortærede i mig,
indtil sjælen i chok
sprang ud og satte sig imod.
Det gav bagslag!
Balladen... voksede taktfast,
med de grådige blikke og beløbet.