En dag kom en gammel mand til byen.

Enkemanden sleb sit sværd i den tidlige sol.

Og så mødtes de, den gamle og enkemanden.

Med trætte fødder satte den gamle sig.

Enkemanden talte.

"Min by er beskeden og åndeløs, hvad bringer dig?"

"Din by er den seneste af mange. Jeg er pilgrim, forstår du."

Og så sad de, pilgrimmen og enkemanden.

"Der er ikke sikkert på disse veje, lad mig følge dig."

"Du skal være velkommen."

Og så gik de, pilgrimmen og enkemanden.

"Hvilken gud rejser du for?"

"Betyder det noget?"

Og de gik, de rejsende.

"Har du brugt sværdet?"

"Ikke siden krigen."

Og de standsede, pilgrimmen og enkemanden.

"Lad os sove her."

"Ja, lad os."

Og de sov, de trætte.

"Hvad er din destination?"

"Hvad er din?"

Og de gik, pilgrimmen og enkemanden.

"Jeg er tørstig."

"Der er en kilde tæt ved."

Og de drak, de tørstige.

"Mine fødder forråder mig."

"Mine arme er stærke endnu."

Og han gik, enkemanden.

"Stop, min ven. Vi er her."

"Men der er intet her?"

Og de stod, pilgrimmen og enkemanden.

"Der behøver ikke være noget."

"Det er vel rigtigt."

"Nu må du hjem, og jeg må videre."

"Jeg ønsker dig lykke."

Og de skiltes, pilgrimmen og den gamle mand.