du valgte hver dag
at knække
at træde
eller slå
mit hjerte
i stykker
behandle mig
som om at jeg
ikke betød noget
når det kom
til stykket
du fik mig til at
tvivle på mig selv
hade min krop
jeg stoppede med
at nyde livet
fordi du stjal
glæden fra mig
Hver dag
bød du ind med dine ord
gloser som du vidste
ville brænde
eller såre
om hvor...
klam
dum
tyk
uintressant
jeg er
nu står jeg her
slår op med dig
jeg vil ikke længere
være med et menneske
som aldrig havde
respekten
kærligheden
tilliden
omsorgen
til at behandle mig
som den smukke kvinde
jeg faktisk er
så jeg tog tingene
ned i brune pap kasser
tog bilen
kørte langt væk fra dig
lige pludselig
var det som om
at du forstod
hvad du havde
mistet
jeg tog ikke imod
dine opkald
du fik et lydløst svar
jeg håber du kunne høre
at jeg aldrig vil have dig
tilbage i mine arme
et menneske som dig
skal gro der ude i verden
og forstå...
at man ikke behandler
mennesker som man elsker
sådan som du gjorde...