Jeg var barn
men havde intet
barndoms hjem
der var bare murstens vægge
øl dåser stablet rundt omkring

Du skulle være mor
men var aldrig hjemme
du gav mig lussinger
selv om jeg sad og var helt stille
du hævede de børnepenge
rullede sedlerne
for at sniffe med dem
en tåge af hash
som var for evig

Jeg fik allerede øl som 8 årig
coke...
og mænd som befamlede mig
blev omsorgsvigtet og udnyttet
men ingen spurgte
"hvordan har du det, lille ven?"

I skabet...
var der dåse mad
med en udløbs dato 5 år frem
spiste det med en ske
uden opvarmning
bønner blev aldrig en favorit

min godnat historie
var lyden af min egen gråd
for høj musik
og mennesker som råbte skål
til klokken 5 om morgenen

at gå i skole gjorde jeg aldrig
jeg slæbte mig selv afsted
rande under øjnene, underernæret..
røde øjne efter ingen søvn
og en konstant svie i underlivet
efter den udnyttelse under lagnerne

Tiggede min bedste veninde i skolen
om en lille mad
for sulten gjorde ondt i min mave
mine tanker var aldrig i skolen
de var på den frygt omkring
at jeg skulle hjem
i det...
forfærdelige...afskyelige...
fængselkammer
af et hjem

Tidlige tanker om selvmord
vi havde reb udenfor
som jeg havde stjålet med indenfor
jeg vidste at en dag...
ville være nok for min unge sjæl
krogen i loftet fristede mig hver aften
havde bundet den løkke
for jeg havde ingen lykke...