Hun kiggede på mig.
"det er jo ikke noget særligt"
Roligt kiggede hun på mig,
Med tårerne sprøjtede fra mine øjne,
Hulkende, ulykkelig. Flov.
"Der sker så meget, så tit"
En pause
Smilede hun?
Eller hvad var det for et træk om hendes mund.
Hun strøg mig over håret med sine ord.
Sin stemme.
"Det betyder jo ikke noget i det store hele"
Hun kiggede på mig, så mig.
"Vi er jo bare små støvkorn i universet.
Men aldrig ubetydelige"