Det starter som et spørgsmål
fortsætter som tanker - indtil
man lader sin røst høre
og man siger til,
man siger sin mening,
og man endelig siger fra.
Hvis bare alle lod deres røst høre
og hvis bare alle modigt ville sige fra.
Nogle siger at politik og digte ikke hører sammen,
men digtene er stemmen fra din samvittighed,
essensen af dine tankers vej frem til virkeligheden,
og dine meningers mod der vil høres,
have luft og bryde overfladen.
Hvis ikke den litterære stemme bliver hørt,
så er litteraturen stum og har ingen stemme.
Hvis ikke digterens stemme bliver hørt,
hvordan skulle verden så vide,
at digteren har en stemme?