Igen tændes adventskransen i al dens glans.
På gågaden er der om juletræet atter dans.
Julen med raske skridt både kommer og går.
Egoismen her til lands endnu et pusterum får.
På gaden møder jeg en julemand der siger ho-ho-ho.
Jeg giver tiggeren henne ved netto en mønt eller to.
Jeg farer rundt for den rigtige gave til alle at finde.
Føler at stressen snart får mig til at famle i blinde.
Falske smil kommer mig i møde overalt hvor jeg handler.
Er ved at være træt af den evige duft af brændte mandler.
Og rosinen i pølseenden har fået et chokolade overtræk.
Kontoen siger jeg snart er fallit - må nok til lave et bræk.
Kommer endelig hjem til en meget nysgerrig kone.
Der spørger og spørger til jeg kommer i den røde zone.
Jeg har for travlt til at lave mad og det bli'r rester fra i går.
Sætter mig så i fjernsyns stolen og får nu en lille tår.
I baghovedet summer det igen og igen - "De't jul - de't cool".
Helt som lyden af en papegøje eller en helt anden fugl.
Ser en gammel julefilm om en utopisk jul inden jeg går til ro.
Falder så i søvn mens julen langsomt siver ud af min barnetro.