De siger løgnen er lettere efter første gang
ørknen brænder igennem din største skam
monsunen venter, mens du er tørkeramt
der er stadig ingen vindere i mørkets kamp
Ingen siger noget om de svære nætter
andet end hvordan savn altid vil være med dig
du siger ikke noget til dem du værdsætter
fordi at det i sidste ende bare er letter'
Jeg vælger at tro på din Facebook status
skrevet ud fra dit velkonstruerede manus
jeg husker hvordan det blev fremstillet
og du gemmer dig bag det samme billede
Jeg er blevet god til at glemme mit smil
mekanisk som når man gemmer en fil
du ved ingen kan se mig som du gjorde
vores historie er bedst fortalt uden ord
Dit vanvid var en pause fra min sindsyge
I en anden tid da farvel betød "På gensyn"
jeg er arrogant for jeg tror jeg er den klogeste
dum for at tro du er en jeg kan måles me'
Afstanden mellem os er skæbnebestemt
mørket trækker ned som vægten af cement
intet fundament der kan sættes i stand
den ødelagte kvinde og den knækkede mand
Alt jeg kan sige er andres tanker og ideer
uforandret af genre og gamle klicheer
hellere have haft og tabt end aldrig have haft
mulighederne skabt af alle de valg vi traf
I det mindste har jeg lært af fejltagelser
efterlader brændte broer på vejen bag mig
en hemmelighed skjult i det uoverskuelige
jeg ved nemlig nu folk som dig er mulige