'Jeg har ikke tid'. Den sætning høres oftere og oftere, men tænker vi bare 50 år tilbage, så har vi vel egentligt fået det lettere. Dermed burde vi også have fået mere tid. Alligevel har vi aldrig hverken tid til det ene eller det andet, og man kan kun undre sig over, hvor pokker tiden er blevet af?
Fakta er vel, at med alle de hjælpemidler vi efterhånden har til at lette vores tilværelse, så burde vi have oceaner af overskudstid.

Lad mig starte med et eksempel fra min egen hverdag:
Jeg husker tydeligt, dengang jeg købte min første computer. Et salgsargument (som i øvrigt blev brugt gentagne gange) fra forhandlerens side var, at fra nu af ville alt blive lettere for mig, og jeg ville få meget mere tid.
Tid til hvad? For jeg har aldrig siden da haft mindre tid til min rådighed, end efter jeg fik en computer indenfor mine døre.
Nu bruger jeg al min tid med at installere og vedligeholde bæstet, så den hele tiden er up-to-date med det sidste nye, så næste opgave bliver lettere for mig, så jeg har mere tid til...

Eller hvad med dengang, da det var helt almindeligt med en børnefolk på kanten til et halvt fodboldhold. Dengang stod mutter efter hvert måltid med opsmøgede ærmer og vaskede op med de bare næver.
Så blev opvaskemaskinen opfundet. En hyldest til husmoderen, så hun kunne blive afhjulpet i hverdagen, og få mere tid.
Men hvordan er det så gået? Jo, nu har man dårligt tid til at sætte tallerkner og bestik ned i vidundermaskinen, for slet ikke at tale om, at børnetallet på mærkværdig vis samtidig er dalet.
Nu er det så, at jeg ikke kan lade være med at spørge mig selv, om opvaskemaskinen og det dalende børnetal har noget med hinanden at gøre?
Opvaskemaskinen skulle netop give os mere tid, - vel også til intimt nærvær og børn, men det er åbenbart ikke her, vi bruger den ekstra lovede tid.
Lad os for sjov tage et lille regnestykke:
Vi antager, at det normalt tager 30 minutter at vaske op, men kun 15 minutter efter indførelse af opvaskemaskinen i husholdningen. Vi har altså fået 15 minutter foræret pr. dag. Udregnet på et år, så har vi fået 5.475 minutter forærende, hvilket svarer til 3 dage 19 timer og 15 minutter
Hvad bruger vi mon de ekstra knap 4 dage til?

Jeg tør slet ikke tænke på den ekstra tid, vi har fået, efter anskaffelsen af en vaskemaskine. Før satte man en hel dag af til vask. I dag klares samme opgave på måske kun 1 time incl. klargøring, ophængning af tøjet og tid til lidt strygning, - resten af arbejdet sørger maskinen for.
Prøv lige DET regnestykke!

Umiddelbart virker det som om, at jo flere hjælpemidler vi får til vores rådighed, jo mindre tid og mere travlt får vi. Det er lidt bagvendt, forvirrende og tankevækkende, for døgnet har stadig de samme 24 timer, som det har haft siden tidernes morgen.
Hvor bliver tiden så af?

Et hurtigt blik på klokken fortæller mig, at jeg lige kan nå at filosofere lidt videre. Svaret må findes et sted, og finder jeg det ikke i dag, så filosoferer jeg videre i morgen, - hvis jeg altså har tid.

Førhen lå man på knæ og skurrede og skrubbede gulvene. I dag klares dette i en håndevending med hjælp fra en støvsuger og en gulvskrubbe.
Alligevel har de dårligt tid til at støvsuge, for slet ikke at tale om at udskifte støvsugerposen, der til sidst ender med at lige en spærreballon på nippet til at eksplodere i en støvsky så Guds forbarmende.
Det må bare ikke ske, for så har de bare mindre tid til... ja, til hvad egentligt?

Er vi mon tilbage ved udgangspunktet: Computeren?
Er det i bund og grund den, der har hele skylden, og den der sluger al den overskudstid, vi via diverse hjælpemidler har fået foræret? Nej, noget hænger ikke sammen, for computeren er jo også et hjælpemiddel eller...?

Alle de spørgsmål må jeg se, om jeg kan få besvaret en anden dag, for nu har jeg ikke mere tid. Min computer skal genstartes, for jeg har lige opdateret min Windows med de sidste nye sikkerhedsforanstaltninger. Er jeg ikke up-to-date med disse indstillinger, risikerer jeg, at blive ramt af en virus, og mellem os, så har jeg ikke tid til en total re-installering, for jeg skal også... øhhh...?