Snakken gik i bondestuen. Efter den veltillavede kalvelever var alle mætte og godt tilpas. Den ældste datter og den nye svigersøn var på besøg. 'Dansen om Regitze', en film, skulle vises i fjernsynet, og det unge par blev for at se filmen, selv om det ville blive sent. Der var serveret kaffe og kringle. Den yngste datter kom hjem efter en fest. Der blev talt om 'Les Miserable', som hun havde været med til at opføre.

Bonden gik ud i stalden. Der var en ko, som skulle have kalv. Lidt efter kom han ind i stuen igen og sagde roligt, at det var nu det skulle ske.

Konen fik travlt med at skifte til arbejdstøjet, og lidt efter var hun sammen med bonden, den ældste datter og svigersønnen på vej ud til stalden. Det var en frostklar aften sidst i marts måned. Bonden var lidt irriteret på konens hurtige tempo. Det var hende der havde lygten.
   "Så giv os lygten, det skal også være sådan, at dem med de små ben kan følge med."

Svigersønnen havde aldrig været med til kalvefødsel før. Nu skulle han være med til at trække kalven ud. Han var lidt nervøs for om han kunne klare opgaven. Han vidste ikke hvad opgaven gik ud på. Men bondens ro beroligede ham, og han glemte sin egen selvoptagethed... Det var en fødsel det handlede om.

De kom ind i stalden og koen stod og fødslen var i gang. Et par klove var kommet til syne. Det var nu der skulle handles. Et par kæder blev bundet om kalvens ben. Var det forbenene eller bagbenene. Var det forbenene var der ingen problemer, for så ville hovedet komme først og der ville blive plads. De trak i benene. En halmballe blev skubbet hen bag koen. Så havde de noget at sætte fra på, og kalven til at komme ud i.

Konen ville være sikker på hvor hovedet var og undersøgte ko og kalv. Det ville blive en baglæns fødsel. De trak til og mere af kalven kom frem. Svigersønnen gled i træskoene og faldt på bagen. Han kom hurtigt op igen. De sled i det. Koen var rolig.
   "Bare den ville lægge sig ned," sagde bonden.
   Lidt efter gjorde den det. Så var det med at trække til. Nu gik det. Kalven gled længere ud.
   "Nu skal det gå stærkt."
   Når navlestrengen var sprunget skulle hovedet gøres fri i en fart, så kalven kunne få luft.

De fik kalven op på halmballen, så slimen kunne komme ud. Nu var der luft. Fødslen var vellykket. En velskabt sort kalv. De rykkede kalven op til koens hoved, så den kunne slikke kalven. Der var travlhed, der var ro. Konen malkede koen og kalven drak.
   "Den har i hvert fald ikke yverbetændelse," sagde konen, da hun malkede ned i spanden.

Bonden løsnede koen og førte den ud i laden. Kalven blev slæbt ud til den. Den skulle gerne rejse sig på benene og selv finde patterne.
   "Det skal man kunne, hvis man vil klare sig i denne verden."

Nu måtte de to selv finde ud af det. Koen havde accepteret kalven. Det var en flot kalv.