"Kom nu og dans med onkel Knud", råbte både børn og voksne til hende.
Hun stod klemt inde i hjørnet mellem døren og væggen.
Han er så sjov og god til børn, kunne hun høre de voksne hviske, og hun kunne se fætre og kusiner flokkes om ham. Han boksede med drengene, og pigerne fik en svingom. En for en løftede ham dem højt op i luften i sine stærke arme, rodede dem i håret og bed dem i kinden.
Beate stod og strøg sig ned af kjolen som for at tvære det blik væk, der var allevegne på hende. Som et hvidt, skærende lys skar det i hende.
"Kom nu ind i festen og lad være med at være så genert".
Moren svajede let og puffede til hende, i det hun dansede forbi.
"Der er du jo".
Onkel Knuds store lab greb fat i hende på en måde, som fik han først øje på hende nu. Han tog hende om barnetaljen, bar hende ud på gulvet. De andre klappede og lo.
"Dans Beate, dans, smil Beate, smil"
Lugten fra hans mund, fik det til at vende sig i hende. Hun ville vride sig løs, men han holdt fast, satte sig ned med hende på skødet.
Beate kiggede desperat efter sin mor.