De nøgne træer
tynde og sorte grene
rækker udi rummet
som om
de vil nå himlens lysende blå
transparente kuppel
og fornægte egen
skønhed
Træernes grene
afklædte og sårbare
som alt smukt i livet
vore drømme
og længslers mål
rejsen mod mening
i tanke og hjerte
befrielse
Vi er træer
i januars golde verden
ligesom træernes grene
rækker vi mod himlen
glemmer at vi kan skabe
at vi er vore tanker
de kan opdage
og fange
det skønne
som er flygtigt
det kan ikke
sættes i bur