Som en tåge går jeg rundt
Mærker kun dig lige her
Føler mig så alene
Med dæmonen
Som holder fast i mig
Folk passerer mig
Jeg hører deres ord
Men de forsvinder væk i lyset
Forvrænget hånligt og grinende
Det piller mig fra hinanden
Stykke for stykke
Har kun dig
Og alligevel er du så fjern
Mit sårbare greb
Til den virkelighed der er
Jeg mærker dig her
Et lille håb
En taknemmelighed
Imens tågen igen lægger mig ned
Kvæler mig
For brat at vække mig til live
Igen med de tomme ord
Hånlige grinende forvrængede
Forsvinder ud i ingenting
Og lader mig falde om her alene igen