Hun havde lært at blive ved
sætte en fod foran den anden
Bestigeren af beslutninger
betragt
beskue
kun fra toppen af bjerget
En lommebog blottede sine sider
forførte med blæksprængte ord
efterladt
tilbage fra visdoms tider
Bjerbestigersken
gik målbevidst videre
En lommebog blottede sine sider
hviskede sagte strofe linjer
efterladt
tilbage fra visdoms tider
Bjergbeskueren lukkede sine øjne
"Toppen er kun fremad!" sagde hun
snublende over sine løgne
Lommebogen blottede sine sider
"Lyt, vent med at gå videre!
Jeg er efterladt til dig fra visdoms tider"
På bjerget
knælende
så bestigersken ned
på lommebogens ord
i flammende ild
Bladrende gennem håndskrevne sider
erindringer fra en gammel bestiger
"Der går en kvinde uden sko
med et hjemløst hjerte og en rådvild tro
hun flakker rundt som angste flammer
flygter væk fra hjertets tremmer
nogle gange falder hun ned
for at kigge op og finde fred"
Hun kiggede op, så tæt på toppen
afbrudt af skrig fra fåreflokken
råhvid uld i rad og rækker
på afkast, hjælpeløst lam, bræger
Hun kiggede op, så tæt på toppen
afbrudt af kimen fra lammets klokke
kaldet ned
på lavere sted
Fåreflokken på dem stirrer
da hun klatrende med lammet giver
forpustet på ryggen ligger
smilende på lammet kigger