Brisen aer ømt min kind og sammen med solens varme, hvisker den minderne frem.
Dage med ømhed og varme, dig der smøg sig om mig og listede dig ind i mit hjerte.
Minder om lyse sommernætter og hvide snefnug mod en stjernestrålende himmel.
Alle minder virker skinnende klare, gyldne dage og sølverne nætter, funklende glorier af den pureste lykke, glimrer som ædelstene omkring os.
Vi var glødende fyrige, svedende i klitternes dybe gryder og med brændende hede kinder og røde næser over uldne halstørklæder.
Bølger strømmer fra lidenskabens blus og kærlighedens flammende klarhed over og gennem mig.
Jeg mærker vinden, solen og jeg mærker minderne om os.