Gaver


3 år siden 1 kommentar Noveller indre konflikt fremmedgørelse frihed

3Haiku
De hvide bjerge · isnende kold blå himmel · tankeflugt igang
Digte
11 måneder, 13 dage siden
3Haikudigt
Musik til krigen · Stalinorglernes brusen · symfoni i mol
Digte
1 år, 7 måneder siden
2Haiku
Valmuen gløder · bierne summer af liv · intet er evigt
Digte
1 år, 9 måneder siden
1Haiku
Når Jorden ånder · og sjælekroppen elsker · lever mennesket
Digte
1 år, 9 måneder siden
4Haiku
To sommerfugle · skønhed og tusind farver · døden er borte
Digte
1 år, 9 måneder siden
1Retfærdighed
Sommerblæst · træers blafrende blade · gyvelbuskes minisole · farver og... [...]
Digte · hverdagen, forhåbninger, fremtid
1 år, 10 måneder siden
2Haiku
Kølig sommervind · øjne bag flagrende hår · kroppen lever nu
Digte
1 år, 10 måneder siden
4Anders og Uhyret
Aftenen var kold og mørk,og i de sidste timer havde blæsten taget... [...]
Kortprosa · tabu, løgne, solidaritet
1 år, 10 måneder siden
3Cirkel
Et kirsebærtræ · hvide blomster rammer jord · græsset er saftigt
Digte
1 år, 10 måneder siden
2Gider ikke
Laksen springer højt · floden bærer på livet · bjørnen sover tungt
Digte
1 år, 10 måneder siden
4Blomsterkraft
De vilde blomster · farvefulde og stærke · lyser mørket bort
Digte
1 år, 10 måneder siden
1Påske
Himlens hvide slør · drømmen er stille og stor · livet lyser nu
Digte
1 år, 11 måneder siden
1Grænse
Raslende blade · 0ktoberdagen lever · mørkets komme
Digte
1 år, 11 måneder siden
2Lysmørke
Solens sidste glød · rammer søens våde spejl · manden og kvinden
Digte
1 år, 11 måneder siden
3Altid
Drivende skyer · ekko af altets musik · Jorden drejer blidt
Digte
1 år, 11 måneder siden
5Tak!
Hun fødte Jorden · vi fik det evige liv · i lys og mørke
Digte · haiku
1 år, 11 måneder siden
2Stor stilhed
Fugle i træet · solen maler orange · før natten sortner
Digte
1 år, 11 måneder siden
2Krig og Fred
Det smukke land · bjerge og dybe skove · markers korn til verden · og f... [...]
Digte · mord, psykisk vold, lys
2 år siden
3Nu
krogede grene · rækker mod stille himmel · skrigene flænser
Digte
2 år siden

Puls: 3,2

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Niels Engdal (f. 1954)
Martin slentrede gennem parken, hvor birketræernes løv dansede og hvislede i sommervinden. Solen skinnede og varmede, den forvandt ind imellem bag skyerne som bevægede sig i spredte formationer henover himlen. Og buskene i parken dannede ligesom en mur ud til alleen og slugte næsten lydene fra busser og biler. Og hist og her var der rektangulære bede med blodrøde roser.

Martin så det hele. Han nød sommeren, som en gave, der lidt efter lidt udviskede et trist billede af en isnende kold vinter, og et forår med kulde og regn som næsten konstant havde fyldt himmelrummet ud. Oversvømmelser i store dele af landet og coronavirusen havde effektivt signaleret at kloden i hast var ved at forandre sig. Da det var allerværst havde Martin tænkt at en kollektiv depression havde lagt sig over Danmark og resten af verden.

Martin fandt en bænk i parkens udkant. Tændte en cigaret, velvidende at han nu forbrød sig mod de sundhedsidealer, som medierne udsendte i en lind strøm, og som delte mennesker op i to kategorier: sunde og usunde. Martin havde allerede dårlig samvittighed, men han jog den væk. Han ville have en smøg. Og tænke. Nægtede at underkaste sig alle mulige regler. De skulle ikke ødelægge hans glæde ved at sommeren endelig var kommet. Han syntes at sommeren var en gave, og tænkte videre at gaver kunne være flere ting. Opmærksomhed fra kærester, familie og venner. Og så var der talegaver, nådegaver. Kærester, Martin mærkede et lille stik i hjertet. Han havde ingen kæreste, det var selvvalgt.

Efter at Pernille havde brudt med ham for et år siden, var han stadig alene. Han savnede hende endnu, psykisk og fysisk, men han ville godt være alene en tid. Senere kunne han så overveje om han skulle være sammen med en kvinde igen. Han vidste godt at hans slanke og muskuløse krop tiltrak mange kvinder. Det kraftige lyse hår, de blå øjne i et maskulint og regelmæssigt ansigt, en smidig og veludviklet intilligens, ville heller ikke jage kvinderne skrigende bort.

Martin gabte og strakte kroppen, lagde sig ned på bænken, som var lang nok til hans 188 cm. Han lukkede øjnene. Nu ville han være konkret. Han tunede ind på julegaven, som han og hans kolleger på skolen, havde fået fra ledelsen. Gaven var en stor hvid gulvlampe med integreret champagnekøler og bluetooth højtaler! Martin havde gemt lampen langt bort. Hvad fanden skulle han stille op med den lampe? Pioneeranlægget i stuen spillede jo fantastisk. Fuldblods-hifi, havde de sagt i forretningen. Denher gave, eller hvad man nu skulle kalde den, var bare et udtryk for noget helt andet, tænkte Martin. Skolens ledelse betalte bare aflad for de mange problemer på skolen: utilfredse forældre, umotiverede elever, samarbejdsvanskeligheder om næsten alt, ikke mindst det nye kommunikationssystem. Og fanden og hans pumpestok.
   Han havde ellers været glad for at undervise i dansk og historie. Glade og videbegærlige børn, som kunne have de mest vidunderlige og skæve indfald til det som kaldes livet. Sympatiske og flexible kolleger havde også været med til at bære Martin frem.

Meget var forandret på skolen. Supermålrettet undervisning, resultatorienteret. Alle arbejdede hurtigere og hurtigere, ingen tid til at tænke på andre.
   Og så kompenserede skolen med en skide lampe. Danish Design - made in China! Meget smart, tænkte Martin. Men det var dårlig stil at være kritisk - når nu ledelsen virkelig tænkte på medarbejderne. Martin havde så en dag stirret på lampen, som om det kunne få den til at forsvinde. Men lampen blev der. Han afleverede så lampen i en genbrugsbutik.

Martin mærkede bænkens tremmer skære i ryggen. Samtidigt begyndte det at blæse op. Skyerne bevægede sig hurtigt henover himlen - på vej til et ukendt sted. Efter en pludselig indskydelse gik Martin hurtigt ud af parken og ind på alleen, hvor han hoppede på linie 18. Han ville ind til midtbyen og se en film i Cinema 1. Martin købte billet og gik ind i salens mørke og satte sig i et blødt sæde. Aarhh. Fokus skulle ændres. Han ville forføres. Og det blev han. En film-musical, bygget over Abbas musik, pumpede glade og fængende melodier ud i biografmørket, Det skete på en vild og paradisisk græsk ø. Smukke levende kvinder med maksimal udstråling og perfekt kropskontrol, og lidt kejtede mænd, sang og dansede så skyggerne i deres liv forsvandt ud i horisonten. Martin blev ør af glæde. Han vidste godt at en film på 2 timer ikke kunne ændre hans liv. Men, han ville tage af filmens scener med sig, og holde dem i live så længe som muligt. Måske havde de en eller anden betydning.

Martin låste sig ind i sin lejlighed, som helt bevidst var indrettet med nye moderne møbler og de ting , som han havde fundet i forskellige genbrugsbutikker, hvor han elskede at komme. Gode brugte ting havde en HISTORIE, som kunne fortsætte hos ham.
   Og somme tider havde han fundet smukke malerier ogmøbler med sjæl og patina. Han elskede også at møde mennesker med patina, hvis man da kan bruge det udtryk om mennesker. Et ansigt kunne fortælle om smerte, som havde ætset sig langt ind i sjælen. Og øjne med sorg og glæde, var både ærlige og smukke. Når han mødte den slags mennesker kunne han blive misundelig over at nogle havde haft mod til at møde livet som det er: råt og pinefuldt, fantastiske oplevelser med glæde, kærlighed og undren. Og lykke, selvom den kun viste sig i glimt. Men det hele krævede frihed man skulle kæmpe sig frem til- og holde fast i. Også når det gjorde ondt.


Martin VILLE friheden. Tit havde han ønsket at holde det fjumreår, som de andre i gymnasiet havde taget som en naturlig del af livet.

Forældrene havde været rædselsslagne ved Martins planer om at tjene nogle penge efter gymnasiet. Rejse til et eller andet sted i Asien i nogle måneder, og så derefter tage på højskole og komme til festivaler. Moderen havde været tavs og nervøs. Faderen derimod havde brugt oceaner af tid på at overtale Martin til at tage en uddannelse. Noget sikkert. Man skulle aldrig stoppe op. Aldrig! Det galdt om at komme videre. Faderen havde sluttet med at sige:"Jeg håber, at du vil følge mit råd. Jeg er sikker på at mor mener det samme. Eller...vil du gøre mor og mig meget kede af det?"

En ubærlig skyld havde omklamret Martin. Han slap af med skylden ved at vælge lærerseminariet. Så havde han da gjort noget. Og tiden på lærerseminariet blev trods alt en god oplevelse for Martin. Han lærte en masse, og uddannelsen var ikke så krævende at den slugte al tiden. Der var seminariefesterne Hygge i bofællesskabet med venner, piger og sprut. Og somme tider en enkelt joint.

Martin travede lidt rundt i lejligheden, og gik så hen og tog en øl, åbnede den og tog sig en cigaret, og satte sig så over til computeren. Billeder af livet i skolen passerede hurtigt forbi. Nye billeder. Pernille, det lange krøllede hår, et kønt ansigt med varme brune øjne. Og en krop, som var skabt til at elske og blive elsket. Stemmen og latteren. Tiden før de gik fra hinanden. Hun havde mødt en anden. Selvfølgelig havde han følt sig kasseret. Men det var længe siden
   .

Han kiggede lidt på computeren. HP stod der. Han ville springe ud i et nyt liv. Intet planlagt. Ud under åben himmel, ud og blive svimmel. Finde friheden, som var et eller andet sted derude.

Martin tændte computeren og fandt mailen med opsigelsen til skolen, som han skrev i går. Han læste den hurtigt igennem og trykkede på SEND.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 27/05-2020 17:07 af Niels Engdal (evighedsblomst) og er kategoriseret under Noveller.
Teksten er på 1264 ord og lix-tallet er 29.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.