Det friske pust ankommer med fornyet charme
Godtroende krammes livet ud af det uden omtanke
som afsavnet efter barndommens teddybjørn
De afbrændte aftaler fra farmands lave selv
tvinger ungdommen i knæ og op på voksne
vaklende halte ben
Tilgivelsen vil aldrig se dagen danse på ny
Stakåndet hives vejret igennem nye øjnes skue
Lettere og lettere leves livet i naivitetens skær
Indtil rusen forsvinder og alt igen er tomt