5Bøffer
Min hverdag glider roligt, jeg står op og spiser morgenmad, drikk... [...]
Kortprosa
1 måned siden
1Jordmånemandler ny udgave
Jeg spiser dem ikke, de kan være giftige, hvem ved hvad der er i ... [...]
Noveller · fremtidssamfund
1 måned, 11 dage siden
4Ting
Da jeg så sedlen, var jeg ikke i tvivl. Den var gul med blå skrif... [...]
Kortprosa
1 måned, 24 dage siden
4Båden
Vi sejlede ud om formiddagen, helt ud til de små øer. Han ville v... [...]
Kortprosa
2 måneder, 19 dage siden
6Spyt på muren
Spyttet hang på muren bag min mor. Jeg stirrede fascineret, mens ... [...]
Kortprosa
3 måneder, 2 dage siden

Puls: 55,8

Publiceret: 6
Afgivet: 62
Modtaget: 34
Ulla Hexibru (f. 1956)
Min hverdag glider roligt, jeg står op og spiser morgenmad, drikker kaffe og går tur med hunden, inden jeg kører på arbejde. Kollegaerne er søde jævnaldrende kontorfolk som jeg selv. Jeg laver regnskaber, tæller tal, noget jeg altid har elsket, og har gjort de sidste 20 år. Jeg bor i en dejlig lille landsby, hvor køerne står og gumler græs om sommeren og markerne er i fuldt flor uden for byskiltet. Her er højt til himlen, vinden driver skyerne, og et par driftige vindmøller er der også plads til. Musvågens flugt markerer de pløjede marker, musens overmand er aktiv. Jeg sidder på min terrasse og studerer fuglens vej på himlen, uendelig, uendelig, glider den i store cirkler med spredte vinger henover mig. Jeg griber min mobil og forsøger at zoome. Den fortaber sig højere og højere, til den opløser sig i en lille sort prik. Den kan se mig, men jeg kan ikke se den.

Hvad er det jeg ikke ser? Når jeg smækker min dør hårdt, mærker jeg det i min knyttede hånd. Når jeg overhaler på motorvejen, giver jeg fuck fingeren. Når jeg hugger brænde til sveden driver langsomt ned ad min pande bor vreden indeni. Men hvorfor? Hvad er meningen? Jeg burde være glad, tilfreds, lykkelig, som på en tidlig jagtmorgen, med de andre i i morgendisen, før alting vågner. Og jeg tålmodigt har ventet på øjeblikket, lige der hvor dyret står og skuddet falder. Lykkeland, lykkelig mand.

Der er så meget godt, men min vrede skygger. Jeg skubber hende væk. Jeg vrisser, og går min vej. "Hvad er der galt"? Spørger hun.
   "Ingenting, absolut ingenting", svarer jeg, men jeg lyver. Løgnens ansigt er skjult.
   "Vi har det da godt, ikke"? Siger hun mens vi spiser middag.
   Jeg nikker, maden er jo god, vi mangler ikke noget. Eller? Jeg tøver med en skarp kniv i bøffen. Er bøffen nok, nok? Vi har det godt. Er det godt? Jeg ser på hende og bliver vred. Vi har fået børn sammen, vi har levet et langt liv.
   Giver det mening?
   Gør det?

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 20/09-2020 20:33 af Ulla Hexibru (heksemutter) og er kategoriseret under Kortprosa.
Teksten er på 345 ord og lix-tallet er 26.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.