Endelig står vi alene i mørket
stille og forenet
et sted i tiden
men væk fra verden
Nattens fission bestråler os
med elementer af mørke
Vi optager grådigt
de trygge partikler
Lukker dem ind i vores sind
De muterer vores grå erfaringer
til mental magi
Sammen skaber vi
et forenet univers
kun for os
Et relikvie af drømme
som vi begge bærer med os
ind i byens organisme
og videre ud i nattens varme