Inden mørket
var vi kun
bedøvede kroppe
bundet af tomhed
Falske hjerteslag
efterlod os
uden sjæle under solen
Vores hunger åd
de spæde gløder i vores sind
for sekunders lindring
Men næret af natten
og en tåge af frodige tårer
fra dagens bestialiteter
ligger vi nu med måneøjne
under stjernerne
I en døs nær søvnen
transcenderer vi vores legemer
med supersoniske tanker
De synger varme ud
til de utopier
der kun kan leve
i kaskader af øjne
fanget i drømme
Til de nye sprog
som kun kan væves
af magiske visioner
Til det liv
der runger overalt
under de fredfyldte skyer
som fjerne stjernetegn
har iklædt sig