Anden juledag og han sidder og tuder foran Tv-skærmen.
   Voksne mænd græder ikke, tænker han ved sig selv, men faktum er, han græder. Græder over en sentimental film om eksistens berettigelse og kampen for at nå derhen, gennem næres accept og omverdens respekt. Finde sin hylde, med det man kan og har lyst til, den indre flammes næring. Alt handler om kærlig opbakning fra starten og er der ikke fyldt nok på og fyldes der ikke på løbende... så dør batteriet ud.
   Sådan følte han det i hele sin krop og sjæl, afladet.

Tørrer sine øjne med håndryggen. Her sidder han, alene i en Corona Jul.
   Denne Jul vil ligne hverdagene, vidste han på forhånd, at der ikke ville ske noget særligt og derfor ikke brugt penge og tid på denne højtid.
   2020 er et lorte år, tænker han højt, at han faktisk troede, at han sagde det højt. Det er ikke kommet så vidt, at han taler med sig selv, hvilket nemt kunne ske i en længerevarende isolation.

Han går ud i køkkenet og gør middagen klar. Laver til to dage. Snitter spidskål og andre grøntsager, hakker mandler, tilsætter olivenolie og balsamico. Til sidst tun og kogte æg i småstykker. Dejlig nemt og velsmagende.
   Hælder et glas rødvin op i et smukt glas, hans yndlings glas. Vinen er mørk, krydret, eftersmagen fyldig og tør, Inden aften er omme, er flasken tom.

Tænder for radioen. Corona nyt er der hver dag... trivielt ... men nu er der håb i budskaberne. Her til morgen kom vaccinen til Statens Seruminstitut i København. I morgen ville de første få vaccinen. Det er vel godt nyt, tænker han, bare den nu også virker efter hensigten. Hvornår mon han får sin sprøjte?

Tænder stearin lysene for hyggens skyld. Sætter sig til bords. Spiser langsomt og lytter eftertænksomt til radioen, skyller det ned med den gode rødvin. Radioavisen er slut og julemelodiernes sentimentale sukkerklang fylder rummet. Han er ganske tilfreds med, at i morgen vil disse melodier dø ud. Man kan også få for meget.

Rejser sig og skruer ned... overvejer om han skal sætte en skive på, men det bliver ved tanken. Sætter sig igen ved bordet og stirrer ind i lysets flamme og falder i staver over engang.
   Hvad er engang? Det er langt tilbage og for lidt siden, det handler bare om at sætte tidspunktet for rejsen... han leder i tiden, hvad har han lyst til at mindes.
   Tænker over den sidste Jul hvor hele familien var intakt.
   Det er kun få år siden. De alle var levende, men var de intakte?
   Hvornår ophørte familien med at være intakt, sådan på det nære plan, i relationen?
   Åhh... stønner han stille.
   De mange års juleaftner, var mest af alt, gode miner til slet spil. Dysfunktionel familie hygge.
   Han hælder op i glasset. Hæver det. "Glædelig Jul du gamle".
   Ser kærligt på vinens flotte røde farve, løfter glasset op til lyset og den rubinrøde væske funkler.
   Der er sgu mere kærlighed i denne vin end der var i familien, tænker han og nikker.
   Hvor gik det galt, hvornår faldt kærligheden af?
   Var den der overhovedet, var Mor og Far fra starten skadede mennesker?
   Krigen, død og usikkerheden. De var usikre og overlevere. Deres forældre havde deres at slås med. Den slags går i arv. Social arv.
   De gjorde deres bedste, men glemte noget, de ikke selv rummede.

"Nej...nu det nok!" Han rejser sig og slukker for radioen. Vælger en plade fra sine unge år. Elton John..."Goodbye Yellow Brick Road", år 1973. Da gik han i 9 skoleår, realklasse. Fantastisk skive. Det er trygt, at lytte til den. Den plade har altid været en slags "Helle", når hverdagen var for anmassende.

Han lytter, vugger lidt frem og tilbage. Ser sig selv som ung, 16 år i sit kælderværelse, hvor selvsamme plade spillede fra hans nye Lenco pladespiller og forstærkeren var en gammel dampradio. Han havde selv sparet sammen til den pladespiller, med sine avisruter og budtjans hos købmanden. Pladespilleren blev ikke gammel, en dag slog hans far ham, og han væltede bagover lige ned i pladespilleren. Færdig var den.
   Han husker, at han havde talt sin far imod, i trods. Det gør man ikke ustraffet. Pladen overlevede heldigvis. Den er velholdt i både cover og lak.
   Far og søn relation kan være en udfordring.
   Det har han selv måtte sande.

Flasken er tom. Sidder og overvejer om der skal tages hul på en ny, eller er det sengetid.
   Godt nok er det søndag i morgen, men fornuften sejrer.
   Tager servicen ud til køkkenvasken, men lader opvask være opvask.
   Børster tænder og viser bisser i spejlet.

I sengen ligger han... jeg må tænke på noget rart ... rubinrød kærlighed.