Tillader mig at blande mig - jeg synes, du skal lade "fucking" stå, for du rammer tidsånden fint på den måde. Jeg synes, det er et rigtig godt stykke moderne lyrik, hvor du evner både at opbygge et anderledes og for nogle sikkert provokerende billede af en virkelighed, ikke alle vil være ved. Samtidig trækker du mig som læser ind i en tidstypisk sanseoplevelse, jeg måske ellers aldrig ville have fået.

Tak for et fint og meget anderledes moderne digt!

Så vil jeg også blande mig :) Og placere mig midt imellem! Det fungerer både med og uden fucking, synes jeg. Humlen ligger i, hvorvidt du helt er klar over, hvilken type ord det er. Jeg ved ikke specielt meget om at være 22 år i 2021, og jeg vil derfor nødig gætte, men jeg har en fornemmelse af, at N.K. - som er mere min egen generation - har en pointe i, at det er blevet hverdagsagtigt: Jeg er så fucking træt. Som en henkastet kommentar, for eksempel. Men to andre eksempler.

Da jeg slog mine folder i Texas for 25 år siden, var fuck det grimmeste af grimmeste bandeord, og man var stemplet som potty-mouth og et useriøst menneske, hvis man brugte det en eneste gang. Jeg var nysgerrig og forhørte en bekendt. Det er stadig tilfældet i 2021.

Min faster, som ellers er meget lidt snerpet, kommenterede på det, da der havde sneget sig et par fuck-er ind i min tekst. Hun synes, det er det grimmeste ord, der findes, og decideret væmmes ved det. Hvilket overraskede mig ikke så lidt, da jeg aldrig havde overvejet ordet på den måde (i en dansk, ikke amerikansk sydstats kontekst), men det prikkede til min nysgerrighed, og jeg har oplevet, når jeg spurgt folk, at der er flere, der har samme oplevelse.

Blot eksempler, og jeg påstår på INGEN måde, at du skal tøjle din tekst efter hvad amerikanere i Trumps højborg eller en 60-årig dame fra min familie synes!!! Det er udelukkende værd at have i baghovedet, at fuck imho har grimme undertoner, som kun cunt fra britisk engelsk kan gøre det efter.

Mere specifikt i teksten studsede jeg over det på samme måde som N.K. Også selvom jeg som sagt synes, det er okay begge veje rundt. Fordi jeg har den holdning til ordet, at jeg ikke har et personligt problem med det men ved, at det har en stor effekt, giver det en bombastisk indledning på digtet. Indledningen er i sig selv smuk uanset og giver en intro, der næsten er sjælelig, og som ganske langsomt sniger formuleringer ind, der tvinger læseren til at reflektere. Det føler jeg, det bombastiske modvirker. Derfor går "min stemme" til uden fucking. Men det er marginalt. Og et hundrede procent afhængigt af, hvad DU vil med DIT digt.

Et par tanker. Overvej eventuelt om fandens eller håbløst eller ???? ville have samme effekt, men bedre opretholde den stemning, der - i særdeleshed - er cirka indtil hjorten får sig et gevær. Overvej hvis du laver en ændring omkring starten og fucking, hvorvidt du i stedet kunne have det til sidst; og slutte hvor du starter. F.eks. kun starte med

Langt ude i skoven

og slutte med

Langt ude i skoven
Det fucking langt ude i skoven

Jeg kan virkelig godt lide din slutning, så jeg synes det faktisk ikke. Men nu fik jeg tanken og vil bare kaste den ud i luften.

Ahmmmm, jeg forestiller mig nu, at du godt har fanget min intention, men for lige at være helt klar i mælet. Det var ikke min pointe, at du skal tilsigte at undgå at miste nogen i starten af digtet. Der er megen sandhed i, at et forsøg på at behage alle indebærer en større risiko for at behage ingen, end chancen for at lykkedes (med at behage alle). Det var kun en velment tanke, født i min uvidenhed om personer først i 20'erne og deres forståelse og brug af ordet. HVIS nu det betød, at du undervurderede effekten af lige det ord. Som sagt DIT digt, og din vurdering af hvilken effekt du vil skabe....så længe du ved, hvilken effekt det skaber. Min personlige læsning ville blot være bedre, hvis det, jeg opfatter som et meget tidligt stemningsbrud mellem linje et og to (ene og alene med det ord), kom mere flydende, snigende og senere. Hvis du gerne vil have bruddet tidligt (eller er uenig i det sker), then go nuts :)

I øvrigt har det været en ret konkret påmindelse om, at man - eller jeg i al fald - også lærer om mig selv ved at forholde mig til andres tekster. Det fik mig til at køre en søgning i min roman. 16 tilfælde af fuck/fucking. Så jeg er bestemt ikke hellig :) Selvom det ikke er meget på 75.000 ord. To fuck'er i indre dialog blev øjeblikkeligt ændret, og de 14 andre i dialog skal jeg lige sunde mig på og læse i sammenhæng. Mindst et par af dem er helt givet et resultat af, at jeg ville formidle frustration, men jeg forfaldt til det lette og ligetil frustrationsord, og det derfor skal redigeres. Så tak den anden vej rundt.....for din brug af fucking :-D

Hej Amanda
Det er et godt digt, jeg kan rigtig godt lide kontrasten mellem alt det naturlige tilsat menneskelig indblanding plastik gift pop geværer, det skaber perspektiv og mig om at vi har lang vej igen. Og så synes jeg du skal beholde Fuck fordi det understreger og beskriver rigtig mange menneskers forhold til naturen.(som noget der befinder sig meget langt fra os) I stedet for som en del af os. Dengang jeg boede i storbyen VAR naturen noget meget langt væk. Tak for et fint digt med gode tanker fra Ulla

Flot beskrevet og især din måde at bruge naturen og dyrene i digtet.