An der schönen blauen Donau


3 år siden 3 kommentarer Digte sidste farvel omsorg døden

4Jeg vil dræbe for en Nobels fredspris
Jeg stiller ikke nogen spørgsmål, der har rigtige svar · livet give... [...]
Digte · tankemylder, strøtanker, stress
1 år siden
4Rimelig Sindsyg
At rime er et usundt tidsfordriv · et liv spildt bare for at videre... [...]
Digte · tankespind, eksistentielt, anderledes
1 år, 1 måned siden
1Forvirring
Et leende barn leger på gaden · en rasende fart stopper ikke for vr... [...]
Digte · helved, ulykke, tragedie
1 år, 4 måneder siden
1Jeg vidste jeg drømte
I et fjernt rige, hvor fjernt er tæt og tæt er lykke · hvor din stæ... [...]
Digte · tankeflugt, det ukendte, dagdrømme
1 år, 5 måneder siden
0Det regner på den gode og den onde i lige m...
I en ikke så fjern fremtid, hvor Danmarks officielle eneste parti... [...]
Noveller · etik, moral, filosofi
1 år, 5 måneder siden
2Glemte drømme
I de navnløse nætter hviskes hemmeligheder, · mens mørket lindrer s... [...]
Digte · søvnløshed, følg drømmen, håbefuld
1 år, 7 måneder siden
2Efterårets ende
Dagene er lange, men årene er korte · skyerne trækker sig sammen fo... [...]
Digte · livets gang, refleksion, natur
2 år siden
2Det er noget bedre vrøvl
Jeg har svært ved at lægge når jeg ligger · som jeg har ved at slæk... [...]
Digte · undren, forvirring, hvad
2 år siden
1Søvnløse tanker
Cykelhjelm og cykelhandsker · Kørehjelm og kørehandsker · Du siger to... [...]
Digte · perspektiv, opmærksomhed, livets gang
2 år siden
0Hyggelige gysere
Er det mærkeligste i verden ikke når en gyserfilm prøver at få no... [...]
Kortprosa · stress, søvnløshed, hygge
2 år siden
4Jeg stoler ikke på systemet
Følg pengene og du finder sandheden · Følg vanviddet, følg pilene s... [...]
Digte · kulturdebat, fri, menneskeheden
2 år siden

Puls: 3,3

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Titken Toft (f. 1984)
Store sorte øjne og små tykke kinder
Den lille dreng er træt og vil ikke gå længere
Aataa rækker armen bagud med åbne hænder
Små børn omkring, lyden af små råbende stemmer

Drengen ved der ligger et kinderæg og venter
I det runde hus, så han bidder tænderne og kæmper
Et skridt nærmere og et skridt nærmere
Aataas store hænder varme i skjortens ærmer

De ankommer og sølvpapiret bliver hurtigt revet væk
Chokoladen slugt glubskt af den lille ladne knægt
Aataa smiler og fortæller alt om en stor blå flod
Fyldt med gå på mod, drengen har ik' forstået noget

Mere interresseret i den store trykkeri maskine
Som ligner et rumskib, som han har set fra film
Aataa sætter et stykke musik på og dirigere
Drengen synes det kedeligt og har ik' lyst til at blive mere

Drengen glemte navnet på sangen sidenhen mange gange
An der schønen blauen donau, ord der ikke hang sammen
Drengens første tyske ord lært, blauen betød ikke kablaw
Det var ordet for den blå farve, drengen lærte i små slag

Mange år senere, i et lille hospital fra Aataas fødeby Svendborg
Og der var lidt mere hentehår på Aataas isse ligger Aataa og venter
Hans yngste datter på atlantflyveren, på vej for at tage afsked
Drengen nu en mand ved Aataas dødsleje, sengen et gravsted

Aataa sakker længere og længere væk, vi har mistet kontakten
Snakkede så meget, der findes ikke ord uden vi har sagt dem
Drengen i mandens hjerte kommer i tanke om den gamle flod
Men kan ikke samle tankerne selvom sangen banker i hovedet

Navnet ligger på tungen, Aataa snakkede altid om den komposition
På de lange gåture rundt om Trollehøj-søen, mandens kondition
Manden googler på telefonen, finder sangen som man finder sange
Aataa bevidstløs i et døgn nu, hjerterytmen og åndedrættet klinger sammen

De sidste døgn uden søvn for manden, sangen spiller de første toner
Aataa vender sig og raller, vejret trækker i lungerne, åben mund, mørke kroner
Aataa spiler øjnene op og smiler, han vifter med armene
Igennem varmen og larmen, som et lille barn, der kommer rendende

Et lille barn med et kinderæg i hånden og en mand med tårer i øjnene
Et lille glimt af et lang liv, igennem røgen og støjen og alle døgnene
De sidste par år har han glemt mangt og meget igen og igen
Dag efter dag, weekend efter weekend, i pleje på et lille hjem

Jeg spørger om han kan huske navnet på den smukke melodi
I al hans eufori synger han rallende, lunger fyldt med indre skrig
An der schønen Donau, mens armene fægter med alt hans kraft
Det sidste sammenhængende jeg hørt at han har sagt

"Jeg har levet et underligt liv. Og et vidunderligt liv"

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 20/04-2021 22:47 af Titken Toft og er kategoriseret under Digte.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.