Åh, hvilken helt igennem ordinær dag
Hun havde indtaget chips og fabrikats bag
Det var en af de dage der ville forsvinde ud i universet
Helt ud i glemslen, som om den aldrig var sket
Hun havde været nede med skræl, hun havde barberet sine ben
Kedsomheden lå i et hvert gen
Hun havde hørt et par ligegyldige kærligheds sange
Og hun havde onaneret 3-4 gange
Der var intet nydt fra hjemmefronten
Der var ingen lysning i horisonten
Energien forsvandt som dug for solen
Driver dug, falder kedsomhed over inventaret og bogreolen
Det var hendes dødssyge dødssynd at slå tiden ihjel
Hun brugte timer på at disputerer med sig selv
Alle de sekunder, timer og dage der bare fløj af sted
Det viste sig at være livet, der bare gled
Omk : Der var en emo og en hipster der fandt hinanden i kampen mod ensomheden
Han var ubeskeden og hun under neden.
Hun havde været en versal person til hans tilværelse
Hun følte alt var op af bakke, mod en forværelse
Hun havde mødt hr fuldskæg og fløjet med i svalernes flyvebane
Han havde altid spillet fandango, med en alt for højt løftet fane
Han havde altid følt sig hjemme på udebane
Hun havde altid følt sig mere som en ælling end den smukke svane
Hun tænkte at tosomhed var den bedste kur mod ensomhed
Så betød det vel ikke så meget, at han var så selv fed
Egentlig havde hun aldrig rigtigt elsket ham
Ud af til havde hun altid været blid som et lam
Indadtil havde hun levet i sin egen drømme verden
Og havde jo nok været ligeglad med hans færden
Hun havde måske nok mest brugt ham til at slå tiden ihjel
I dag kunne hun jo godt se, at hun havde løjet for sig selv
Så da hun endelig tog skridtet og gik sin vej
Have hun måtte opgive sin eskapisme, sin leg
Så nu måtte hun se at få en hobby, for at få tiden til at gå
Livets eksistens var vel allerede for sent at nå