Han sidder i vindueskarmen og stirrer, alt er småt oppefra, biler ligner myrer og mennesker sorte prikker. Han er vant til afstand, og taler kun med sig selv. Man hører så meget tænker han, om folk der bliver skudt, kørt over og stukket ned om natten, nogen gange endda om dagen. Heroppe bliver alt mere overskueligt, her kan han trække vejret. Genboerne har store vinduer. Der bor en familie, de spiser sammen. 3 børn og 2 voksne. Hver dag klokken halv syv sidder de og stikker til maden. De ser ud til at snakke, de har det vist rart. Han kalder kvinden Rakel og manden Simon børnene giver han ingen navne. Mine aber siger han og ler, for de klatrer livligt rundt i møblementet. Han er glad for de ikke bor ovenover ham, for man kan ikke skælde ud på børn fordi de leger. Børn er dejlige, selv om han ikke helt forstår hvorfor. Hans søster har to. De kommer på besøg af og til. Katrine og Adam. Katrine spiller fodbold og hun kan drible. Han spiller med hende nede på legepladsen. Det morer hans søster at Katrine får flest mål. Adam er en stille skygge, sidder oftest med mobilen, og holder sig for sig selv. "Tag dig ikke af ham", siger hans søster.

Det gør ondt i hjertet. Hun borer i alt det ømme, og hun ved det ikke.

"Jeg skal love for i er forskellige", sagde hans mor, og aede søsters store hårmanke. Imens gik han ind på sit værelse, han satte sig i krogen og stirrede på akvariet. Neonfiskene var de flotteste han havde, de svømmede rundt i en lille stime og lyste op. Og sugemallerne så sjove ud, de lignede små støvsugere. Akvariet havde han købt i genbrugsbutikken med alt tilbehør, også bøgerne om at have akvarie. Han havde fået det hele for 100 kroner.

Akvariet var det hele værd. Akvariet var hans fjernsyn, han kunne glo på det i timevis. Stenene på bunden og tangen der duvede roligt frem og tilbage, drevet af filterets bobler, gjorde ham glad. Kan man ae en fisk, ikke rigtig, selvom han forsøgte. Han stak forsigtigt begge hænder ned i vandet, med den ene hånd holdt han om en fisk, med den anden lod han pegefingeren ae den kølige glatte hud. Så slap han.

Fisken sank til bunds, død. Den havde øjensynligt fået et chok.

Han tog et net og fangede den døde, han pakkede den ind og smed den i affaldscontaineren inden han gik i skole. På en måde forstod han fisken. Han ville heller ikke bryde sig om at nogen aede ham.