Noget banker fra jordkroppens marmorfundament
Banker igen, et lillebitte håb fænger som en gnist i
Halvtørt brænde, det fænger som den første orgasme,
Der udeblev men lykkes efter halve timers gnubben på clitten,hengivelse
Og kys, man tror sgu det er løgn,men er samtidig rørt og henrykt...
Musekød, tænker ørnen sine tanker om byttet, musekød er igen og igen
Som et forår, en parathed til at klare hvad som helst breder sig i den Ide-
Verden ørne også lever i, dyb himmelflugt gennem lyn, et styrtdyk som når
Inspirationen slår ned og sidder lige i skabet.
Igen og igen lever evolutionary enlightenment som et festbål der fejrer intuitions-og flow-og intimitets-skuespillet der nu atter genopføres mellem os fire fem nærmeste, jeg elsker jer jeg elsker jer lige nu,jeg elsker vi kom til livet for at mærke det virkelig har et formål ...
og at dette formål såmænd bare er den levende skulptur af samvær der udfolder sig mellem os, strømmen strømmer, ordene bruser, jeg kysser jer gennem mit munkelivs filter, men I går fri af at blive besatte, for jeg begærer ikke at styre jer. Og alligevel tager jeg teten ved at padle de ekstra kraftige åretag, der genskaber intentionen så scenen naturligt går over i den næste scene uden vaklen, -orgasme næsten for os alle! Undtagen for den hjemløse, han får, som jeg da jeg var hjemløs, en burger til en tier via at sælge syv flasker med pant. Det er hans rummelige nu garneret med musekøds- energi for ørne forklædt som byens duer. Motivationen suser med vinden gennem de kolde gader, kan han opfange den og rejse sig til et bedre liv...det kræver meget.