Omikronofobi


10 måneder, 1 dag siden 4 kommentarer Kortprosa underbevidsthed frygt pseudovirkelighed

2Halve grise
Ritzau: · 'Enhedslisten vil halvere køer og grise frem mod 2030' · - ... [...]
Klummen · kommunikation
1 måned, 7 dage siden
4Hansen i nr. 8
Der er vådt i sengen · han skal ha' en ble · Drømte sig på engen · men ... [...]
Digte · socialrealisme
1 måned, 11 dage siden
7I Jylland
a · ø · u · i · a · å
Blandede tekster · dialekt
1 måned, 20 dage siden
4Jeg elsker at sove
Telefonen ringede insisterende kl. 7:15 Jeg kastede min stive kro... [...]
Blandede tekster · service realisme
1 måned, 22 dage siden
3Et folkesagn om Tanja
En dag lod Tanja fortælle · hendes far · at hun ej ville trælle · for d... [...]
Digte · folkesagn
1 måned, 22 dage siden
3Estrid Kniv
Det var fuldmåne. · Min hjerne blev presset mod kraniets indre væg.... [...]
Digte · fortid, nutid, fremtid
1 måned, 26 dage siden
3Apotek
Apoteket minder mig om de gamle check-in disks i Kastrup lufthavn... [...]
Blandede tekster · krænket, blufærdighed, anonymitet
7 måneder, 6 dage siden
1Leg med døden #50 Enigma F
Sternmesser indså, at den tunge arv var blevet endnu tungere. Lan... [...]
Noveller · tung arv
7 måneder, 10 dage siden

Puls: 48,5

Publiceret: 6
Afgivet: 44
Modtaget: 22
Rud Stenfisker (f. 1949)
I morgen skal jeg ha' tredje stik ... jeg er bange. Bange er et mærkeligt ord. Det minder mig om tøsedreng og antihelt. Men jeg er mere bange for at blive intensivpatient, så jeg undertrykker angsten og lægger mig til at sove. Jeg skubber alle grimme tanker fra mig og tænker på min trygge barndom med teddybjørn og falder hurtigt i søvn.
   Nede på Kystvejen ser jeg det gule skilt: COVID-19 vaccination... godt så er jeg næsten ankommet. Klokken er 15:55.
   Det er ved at blive mørkt, og der er fyldt op på den første parkeringsplads, som jeg forsøger at entre ved at tage et skarpt højresving på parkeringsarealet for at parkere. Der er imidlertid en veritabel parkeringsduel i fuld gang mellem et større antal biler, som er gået helt bananas. Som en anden Oddball fra Kellys Helte bakker jeg min turbo Saab ud af krigszonen og konstaterer, at jeg brager ind i en høj kantsten. Saab'en gir sig, men jeg kan stadig komme derfra og søger nu til en anden parkeringsplads forfulgt af en monster firehjulstrækker. Jeg prøver at komme væk fra monsteret. Lyset fra monsterets forlygter blænder mig og jeg søger helt ned i bunden, den mørkeste krog, hvor kun to pladser er tilbage. Jeg kommer skævt på og må bakke igen. Monsteret trykker verdens kraftigste bil-horn i bund og hjertet springer halvt ud af kroppen på mig og hensætter mig i et kortvarigt lammende chok.
   Ikke nok med det, men monsterets far er stået ud af bilen. Han banker på venstre forrude, og jeg tør ikke andet end at rulle ned. Han stikker sit gamle, arrede hoved ind i bilen og siger, at han lige ville sikre sig at jeg ikke kørte ind i ham, hvorefter han forsvinder. Jeg sjokker efter monsterets far ind til vaccination. En kvinde, omviklet i hvidt plastic, viser vej. Vi går ned af en lang gang, den er flere kilometer lang. Vi går og går. Til sidst når vi frem til en hvidklædt mand med sorte krøller, der digitaliserer vores personlighed til ét-taller og nuller mest nuller. En lille rund dame slår ud med armene og dirigerer os ind i hver sin bås, hvor en kæmpestor kvinde stiller personlige spørgsmål, der straks konverteres til data. Netop afklædt borer hun en gigantisk sprøjte ind i skulderen på mig. Jeg mærker den grønne væske fordele sig i min krop. Den kæmpestore kvinde er nu en lille kineser, der bliver mindre og mindre. Computeren er blevet en spillemaskine med roterende hjul. Tre nåle på stribe er den store gevinst, et besøg på laboratoriet i Wuhan med de sidste nye varianter. Mit hoved er vokset og jeg taler kinesisk. Ingen forstår mig, jeg er blevet en zombie, robot styret af et ukendt gen og en ond organisation.
   Ude i venteværelset vinker den runde dame mig hen til en desinficeret stol, hvor jeg skal sidde ét kvarter. Foran mig, ved siden og bag mig er der minkbure med små mennesker, der ikke må lukkes ud. Monsterets far tager mig hårdt i armen da tiden er gået og fører mig ud. Monsteret er i virkeligheden et rumskib med små gule kinesere, der er ved at skille Saab'en ad. De lægger delene ned i sterile poser. Den arrede mand skubber mig ind i rumskibet og fortæller mig, at når de er færdige med Saab'en kommer turen til mig. Lidt efter bliver min krop grebet af kinesernes mange hænder. Jeg skriger...

Jeg vågner med et sæt. Jeg drømte vist...

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 02/12-2021 20:47 af Rud Stenfisker (Stenfisker) og er kategoriseret under Kortprosa.
Teksten er på 581 ord og lix-tallet er 29.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.