Christina huskede tilbage til tiden lige før skilsmissen, hvor hun vaklede mellem den lettelse og frihed til at være sig selv, som skilsmissen ville give hende, og på den anden siden alt det hun ville miste.

Nu sad hun her.
   Helt alene.
   I sofaen.
   Det var mørkt. Hun havde ikke orket at rejse sig for at tænde lyset, da mørket faldt på.

Alle vidste jo, at børn helst ville have, at deres forældre blev sammen. Det var gået op for hende, hvor meget hun skulle undvære sine børn. Hvor mange oplevelser og gode stunder hun gik glip af med dem, fordi hun kun tænkte på sin egen lykke, og ikke havde tænkt skilsmissen ordentlig igennem. Hun havde negligeret det, hun ville miste og udelukkende fokuseret på fordelene.

Christina hældte resten af hvidvinen i glasset og drak.