Det sværeste valg jeg har taget
Skulle leve med sjælen skadet
På trods af at mit eget sind selv
Konspirerer om at slå mig ihjel
Min verden er fuld af grå skyer
Med blytung regn i tætte byer
Så hvorfor leve i et sind af had
Ikke at huske sidst jeg var glad
Må vel være håbet der gnister
Fra mennesker som jeg mister
Deres kærlighed er i mine årer
Og deres sorg i de våde tårer
Valget kan jo ikke vælge selv
Sandheden er, liv slår én ihjel
Og sindet kan vendes mod én
Selv et hjerte kan blive til sten