Jeg kommer fra hvor mursten møder vandet, en appendiks til havet
Du kom ind fra nord, fra landet skabt af is og ild, du er højtbegavet
Som dit moderland, støbt i frost og varme kilder
For nogle få timer var vi blandt de udvalgte få, der forestiller
Med uro i legemet og hjerteslag i kroppen, havde vi forårs kuller
Rastløse slentre vi gennem byen og dens små åndehuller
For en stund stod lågen til edens have på klem
Vi ænsede ingen andre, vi så ikke dem
På en bænk sidder to knøse og siger indforståede sjove ting
En pige med brune øjne passere, iført tørklæde og plingeling
Omk : Det var sådan en november dag i august
Et rekviem, et panisk skrig og en gravrust
Sådan en regnfuld november dag i august
Det var blevet for sent at banke rust
Sådan en dag i August lå vores forhold i spåner
Skån mig i August, men der er kun englene der håner
Det blev desværre kun en synopsis til den forjættede have
Ønskede at logere os i paradiset, væk fra verdenen af lave
Jeg havde taget dem alle i ed, englene, satan og gud
Den sidste havde for travlt med at rede verdens tråde ud
De første var for optaget af den sidste, den anden var for selvoptaget
Skønt vi talte herfra og til evigheden, var vores forhold bedaget
To tilbageskridt frem, vi havde dyrket det forsømte forhold
Et tommerum i mol havde gjort varmen kold
Vi var ensomme i os selv, vi havde kastet den hvide pind
Under min hud, er der et sind der er ved at gå ud af sit gode skind
B :Du hviskede mig i øret hvor livet bære os hen
Er dette enden, er jeg ikke den
Dine læbers bitre smag og dit køns smag af malurt
Dette er enden, og jeg blev aldrig spurgt
Den ene vil helst være en anden
Den anden ville helst være for sig selv
Et slag for panden, lad englene give mig bedre held