Jeg har kendt skabelsen
Skitseret nye stjernetegn på nattens væg
Udtænkt helte svøbt i drømme og myter
med min version af godt og ondt
Jeg gav dem fremtidsvisioner
Kuede dem med tvetydige skæbner
og underkastede dem min flygtighed
Jeg lod dem overvinde alt
Lod dem finde de håb
jeg engang kaldte mine
Gav dem de lange øjeblikke
jeg selv kun levede i sekunder
og lod dem tabe alt igen
Jeg skabte væsner på grænsen af det kendte
hvor alting er sløret af kaos
Lod dem give mine rædsler til verden
i et øjeblik jeg ikke siden
har kunnet tage tilbage
Det skjulte rum
skabelsen har formet i mig
gror endnu