Jeg ser dem stå deroppe
fortabte bag ruderne
med blodige huller i deres hjerter
og tidens pisk i deres øjne
Deres kroppe synger
med vemodig passion
om alt det levede
der bæres med både
bod og gæld
Fra altanernes højde
sender de deres afmagt
som røde tentakler af tåge
ud gennem byen
De dækker byens asfalt
og sorte tagrygge
med blinde vinkler
af alt det de ved
men ingen vil vide