Så er tiden gået
igen
den er forsvundet
ned i et vægtløst
tidshul
hvor minder
årstal
og mennesker
vikler sig ind og ud
i en tidsflod
med moderat strøm
når vandet er blik
udspiller mine film sig
tydeligt
kronologisk
år for år
billede for billede
jeg spoler frem
og tilbage
gyser
glædes
græmmes
tørster
efter mere tid
flere film
eller bare et tidsstop
et minut
en time
en måned
et år
tiden er blevet min ven og min fjende
den bliver
selvmodsigende
både brugt og sparet
indtil den er hjemløs og
ikke eksisterende
nu er tiden gået
igen