Selvomsorg, et ukendt ord
Aldrig høstet hvor det gror
Fordømmende selvindsigt
Farende kanoner med svigt
Under en døende stjerne
I fuld flugt fra min hjerne
Fortabt i dette ene øjeblik
Noget må have slået klik
Her er kun én kegle af lys
Står i et liv eller død, kryds
Det mig der står for skud
Det flakkende håb dør ud
Min hjerne spurter afsted
Ingen kontrol, tvinges med
Ser til, mens det bare sker
Jeg står totalt lammet her
Har favnen fuld af tomhed
Som sandkorn håbet gled
Hvem er jeg, fortabt i løgn
Låst i ensomhedens døgn