Vores kærlighed tonede og styrtede i grus
En lidenskab af bibelske dimensioner i gudindens hus
Vores elskov startede som en fotosyntese
Men blev et udråb, en tese
Halve løgne og uærligheden
Forbrydelse mod kærligheden
Det er den lige vej til skråplan for intimitet
Fravær er ikke en kvalitet
Omk : Jeg dagdrømmer at skyerne skilles
At solen bryder frem og vores kærlighed udstilles
I lyset af at der intet nyt er under solen
Ved jeg at det er en drøm, du er modpolen
Det basale primale er at vi søger kærlighed
Vi kæmper krampagtigt mod en yderlighed
Nu ligger jeg i ske med mine psykoser
Mine neuroser bander og andre uhøviske gloser
Jeg higer og søger som et skud i mørket
Mine behov ligger tilbage ubesørget
Jeg rekapitulere og flygter fra mig selv
Der er intet håb alligevel
Mine psykoser står i kø, de kan ikke finde hvile
De er febrile, ingen forhandling om våbenhvile
Skyerne skilles og jeg ser månens skyggeside
Jeg overgiver mig, kan ikke finde hvile
Sandheder er at jeg er nederst på din behovspyramide
Findes der nogen anstændig måde hvorpå man kan lide
Jeg ville ride stormen af, med kun for at opslide
Med en 9 mm skød jeg enhver fornuftig tanke til side