Hun så ikke skyggerne bag hende
Mærkede ikke, indre mørke vokse
Hun levede uden egentlig at leve
Mens alle følelser blev buret inde
Hun ænsede ikke nødsignalerne
Lyttede ikke til sit blødende hjerte
Hun troede alt var som det skulle
Følte det var hvad hun fortjente
Hun blev slæbt gennem årene
Som en hjemløs i livets maskine
Hun så barndommen forsvinde
Ægte smil, hører til i et minde