Sure gamle poeter


10 måneder, 8 dage siden 2 kommentarer Kortprosa

4Smukke linjer
Der er en linje · gennem sorg · en stille lyd · af · dengang alt var · ande... [...]
Digte
9 dage siden
4Ræk mig mine briller
Ræk mig de dage · der bidrog · lærte og tilføjede viden og varme. · Hæl... [...]
Digte
12 dage siden
3Konfronter
Jeg vil · lade være · undgå alle huller · skære mig fri · anholde mistænk... [...]
Digte
15 dage siden
3Mørkt rugbrød - Kapitel 2
Nervøsitet er ingen sygdom. Måske er der en rysten i stemmen, en ... [...]
Romaner
15 dage siden
1Stille stilhed
Stille ord · i øjnene · bag min ryg · i en snæver vending · altid · det sam... [...]
Digte
17 dage siden
2Liv eller død
Bøgen springer ud · eller · gør den? · Ilten fylder luften · eller · gør de... [...]
Digte
20 dage siden
3Overarbejde
Urets tikken · i hjernen · alt endevendt · iltfattigt · knækket · og barfod... [...]
Digte
23 dage siden
3Mørkt rugbrød - Nyredigeret
I frakkelommen er der rugbrød, Mens jeg tygger flyver tankerne ti... [...]
Romaner
24 dage siden
5Hvem ved besked
Skal jeg · gøre det? · Måske? · Jeg har lyst · men husk · konsekvens · er · en ... [...]
Digte
29 dage siden

Puls: 83,9

Publiceret: 18
Afgivet: 98
Modtaget: 75
Ulla Hexibru (f. 1956)
Han sidder i sin gode stol og ser på mig, øjnene glimter bag de store brilleglas: "Emma", siger han: "Jeg har en ide".

Jeg nikker, Jan får tit ideer: "Jo".

"Vi har brug for en forening", han hamrer hånden ned i bordet ved siden af computeren, rejser sig og begynder at trave rundt: "Jeg bliver så vred", mumler han.

Jeg sætter mig på en af spisebordsstolene, og ser på ham. Der er lidt løve i bur over det. Han gør mig urolig: "Jan, kan du ikke sætte dig ned".

"Nej", han står som et fyrtårn midt i stuen og blinker.

"Hvad for en forening"? Spørger jeg.

"Foreningen af sure gamle poeter. Hø - hø", han ser på mig med et vredt blik.

"Det lyder ikke som nogen forening jeg har lyst til at være med i".

"Næ, du er også altid så positiv".

"Navnet", tøver jeg.

"Er der noget galt med navnet"?

"Sure, det lyder ikke godt".

"Næ, næ, men det er heller ikke godt. Jeg tror vi er mange der er sure. Jeg skriver et læserbrev", han peger på mig, som er jeg skyld i miseren. Så sætter han sig ved computeren og taster løs: "Der er kaffe på kanden", brøler han.

Jeg trasker ud i køkkenet, og hælder kaffe i et krus, før jeg sætter mig ind i stuen igen. Jeg ser på min gamle ven. Evigt indigneret kaster han sine arme og fingre rundt i dans over tastaturet. Om lidt vil han bede mig kommentere teksten.

Jan synes vi bliver uretfærdigt behandlet. Det gør vi måske også. Jeg synes han er heldig, han har fået udgivet en hel bog, på et "rigtigt forlag".

"Tror du jeg har fået andet end almisser", hvæser han hver gang jeg nævner det. Jeg er alligevel lidt misundelig. Han kan sådan rigtig skrive forfatter om sig selv. Jeg har skrivebordsskuffen.

"Måske er der ikke den store forskel", siger Jan. Der er forskel synes jeg. I dag vil jeg sende min novelle til en konkurrence. Måske er jeg heldig at få en plads i antologien og to gratis eksemplarer af bogen. Jeg ser det for mig. Når bogen kommer vil jeg åbne den på den side, hvor min fortælling står. Jeg vil lade en finger glide kærtegnende henover titlen og forfatternavnet. Trykt sort på hvid, det bliver en stor dag. Men jeg er ikke sikker på jeg vil fortælle Jan om novellen. Jeg drikker af kruset, ser ned i den sorte væske. Romanen jeg er i gang med, er en strandet hval mellem overspringshandlinger, nødvendigt arbejde og manglende stædighed. Hvem bekymrer sig om det? Det gør Jan. Jeg studerer hans bøjede ryg og koncentrerede blik. Jeg kan lære meget af Jan, har allerede lært meget. Lyden af printeren fortæller han er færdig. Han vender sig og løfter en knyttet næve, og går ud i køkkenet, sikkert efter kaffe. Jeg går over, griber papiret og begynder at læse:

Hvem bliver udgivet på de etablerede forlag

Er adgangsbilletten om du er kendt? Journalist? Har en højere uddannelse? Og/eller gerne alle tre i en? Er jeg bare misundelig? Tør jeg overhovedet tale om det? Vil det stemple mig og mine meritter fremover?
   Ja gu' er jeg misundelig. Lige muligheder for alle har jeg fået tudet ørerne fulde med hele livet. Jeg kunne bare have taget mig sammen, og gjort det jeg drømte om. I en alder af 60 år tvivler jeg. Ballasten er ikke helt enkel at bryde.

Jeg vil derfor foreslå, at alle interesserede, "Sure gamle poeter", der føler sig diskriminerede og dårligt behandlede af de etablerede forlag tager kontakt her. Så laver vi en forening, der arbejder på at ændre forholdene til det bedre.
   "De sure unge poeter", kan henvende sig til min unge veninde Emma.

Med venlig hilsen Jan Jensen, forfatter til "Gorillaer uden bur".

Jeg ler og ser på Jan.

"Du vil da gerne være med. Vil du ikke?" spørger han inden han sætter sig i den gode stol igen.
Forfatterbemærkninger
Jeg har efterhånden fået et bjerg af afslag på min seriøst gennemarbejdede roman. Ud af mine frustrationer sprang denne kortprosa. Karikeret ja måske men den er udsprunget af virkeligheden. Jeg glæder mig til at høre hvad i synes, og måske også hvad andre har oplevet i processen med at sende til forlag?

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 20/04-2023 11:18 af Ulla Hexibru (heksemutter) og er kategoriseret under Kortprosa.
Teksten er på 660 ord og lix-tallet er 23.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.