Ser rundt med de livløse øjne
Lydene virker uendelig fjerne
Tankerne vandrer i stilheden
Mens kroppen er paralyseret
Åndedraget, lydløst og svagt
Kun tårer har en bevægelse
Ned over følelsesløse kinder
De salte tårer standser ikke
Tryk mod stolen forsvinder
Sindet mærker stadig intet
I tågen af intet, slår hjertet
Eneste og alene tegn på liv
Fluen rører blidt på armen
Men det trænger ikke ind
Hudens signaler blokeres
Af en tom og apatisk sjæl