Du er det materiale drømme er skabt af
Vi er håbets dna
Den dag bøgen tager springet
Og vi bliver bevinget
Som dug for solen forsvinder tanken om sorgen
På kanten til i morgen
Forsvinder vi op i et andet lag
I sekunderne under englenes vingeslag
Mister vi angsten for døden
Og Amor høster afgrøden
Omk : Hvordan endte vi her
Vi havde været her og der og alle vegne
Alt vi opnåede var mangel på nærvær
Skønt vi forsøgte til vi var ved at segne
Var alt vi opnåede tåre
Det var ingens intentioner at såre
Hvordan endte vi dog her
Hvor vi ikke kæmper for hvad vi har kær
Kys, sekreter, samhørighed og søde gys
I begyndelsen skabte vi lys
Kærlighedens skabelsesberetning
Svævede den rette retning
Men langsomt sneg den sig ind
Kom krybende ind under vores gode skind
Vi var blevet tidens kedsomhed
En tilstand, en stilstand der blev ved og ved
Vi blev vores eget profeti
Stakkels Amor er gået i hi
Først var der resignation og tavshed
Mangel på afgift frihed
Vi havde ellers haft intentioner om
Det som det ikke afstedkom
Vi begår syndefald og afstår
Det indre kom ud i sjælens sår
Læsioner fra det vi ikke gav og fik
Vi benyttede en moralsk anløbende retorik
Vi skulle havde holdt tand for tunge
Amor var blevet en lille overvægtig møgunge