Føler at minder om dig svinder fra mig
Jeg skriver de digte, for at forsegle dig
Men gode minder virker allerede fjerne
Om dig, som smiler stort på mit billede
Du er den Mor jeg er heldig at have fået
Selvom jeg ikke ligner dig, er du i hjertet
Husker armene holde om mig som barn
Arme som trøstede og holdte mig varm
De tidlige år, synes som en bedre tid nu
Dengang, mit liv endnu ikke var revet itu
Ville ønske dine øjne igen kunne skinne
Men husker kun at se deres glød svinde
Med hjertet fuld af moderlig kærlighed
Skabte du og far os et hjem, vores sted
Frygter ikke at kunne huske din stemme
Jeg håber aldrig at komme til at glemme
Få lov til at være din datter, var mit held
Nåede heldigvis at sige tak og få et farvel
Jeg gør alt for at holde dig i live, i minder
Og jeg tænker på dig, når månen skinner