Der er koldt udenfor, men det er jo også december, selv om man har sine tvivl siden der ikke er noget sne. Louise er taget på kontoret og jeg lukker browseren ned til Jobnet. Jeg tager sko og jakke på og får startet bilen. Jeg handler lidt ind i supermarkedet. Jeg vil overraske Peter, min bedste ven, med en sixpack øl, så jeg åbner den ulåste hoveddør i huset og træder varsomt indenfor, og lukker varsomt døren bag mig. Peter er som jeg hjemmegående for tiden, og kan godt trænge til en lille opmuntring. Det er om end ikke tanken bag overraskelsen. Planen er, at Peter skal komme juleaften for han skal da ikke sidde mutters alene og være sulten. Louise er fremragende i køkkenet og har for længst sagt 'ja' til at brødføde endnu en sjæl juleaften. En af Louises venner, Ella, er single og kommer også juleaften. Måske kan Ella og Peter blive en match hvis kemien er der. Man kan jo altid håbe på begge deres vegne. Det er jo trods alt om at være søde ved hinanden i en ensom tid.

Jeg hører lidt action fra soveværelset og tænker Peter nok rykker lidt i melormen, eftersom han er alene i disse dage. Det er trods alt tre år siden Maja skred fra ham, fordi hun mente hans skuldre ikke var brede nok til dem begge. Da Peter havde nævnt ligestilling, var hun flippet helt ud og havde sagt hun ønskede sig en mand og ikke en hund, der ikke kunne passe på sig selv. Det lukkede diskussionen for Peter var lidt selvfed, og manglede at arbejde lidt med sit ego.

Jeg åbner forsigtigt døren til soveværelset som står på klem, og ser tøj liggende på gulvet og en bekendt kvindekrop over skrævs på Peter som bare ligger og tager imod. Det er Louise.
   "Hej skat, jeg troede ellers du var på job i dag, men sex er selvfølgelig også et job?" siger jeg.
   De holder op med at stønne og fór sammen skammeligt hver for sig.
   "Jeg... jeg kan forklare," stammer hun.
   "Jeg må indrømme det var uventet fra din side, men Peters desperation kan jeg næsten forstå. Hvordan var hun fra en skala fra et til ti Peter?"
   "Kom nu mand, det skete bare," forsvarer han sig, og kan dårligt nok se mig i øjnene.
   "Jeg går ud fra hun er en solid otte medmindre du har boinket hende mere end denne gang, og det er blevet til en vanesag? Det kan om end ikke forklare vores manglede action i soveværelset derhjemme, men så ved vi da at hun ikke er nymfoman."

Louise finder sit tøj og begynder at trække i det, mens Peter trækker dynen yderlig op til brystet.

"Du behøver skam ikke trække i tøjet. Jeg går nu så I kan holde hinanden varme, det er trods alt en kold måned. Jeg stiller øllene her på natbordet - man bliver jo tørstigt af sådan et forehavende. Og skat, jeg har handlet ind til aftensmad, hvis du altså kommer hjem?"
   Jeg drejer om på hælen og forlader Peters hjem, finder det nærmeste værtshus til at drukne nederlaget i og ønsker alle i værtshuset en god jul, inden jeg i spænding kører beruset hjemad for at tjekke om jeg skal lave mad til en eller to personer.