Jeg venter ikke længere på dig
selvom savnet eksisterer stadigvæk i mit hjerte
kærligt husker minderne
de små tilfældigheder og smiler
men uagtsomheden og skuffelsen
mættede min entitet
jeg har vænnet mig til dit fravær
da nogen af mine følelser
druknede
jeg tillod dem at begå selvmord
i havets favnende bølger
resterne af mine følelser
følger mig indtil den dag
jeg bliver begravet
jeg er endelig overbevist
at vi mødes aldrig