Syvogfirs Streger
Kradser kun fire
mon Han en gud?
som Flokken jo siger
Korn i streger
sagde ikke at nu
kun Mine betød
død
Fuglen fik Nøglen
"Venedig" var fire
Skam at Vi æder
kød fra en Tiger
Så ikke giften
følte Ej heller
i Blodet flød
død
Bundet af Dyret
på alle fire
Kongen af buret
mørke magier
Hørte en fløjten
kunne ikke se
Blå øjne som nød
død
Synder svirp rang
gled ved fire
Søn ej forcer
de Højeste stiger
Finken skræmt
stemmen i Smæld
Bøj Dig! og mød
Død
Giv ud for gud
tæl så til fire
spejle Guds farve
Døden kun pirre
Sjælens ruder mæt
drak Rubinernes sø
Skål for Mig Selv
Skrig Venedig
og Dø