Min haltende fod husker selv den dør der spørg'
Den kom i klemme foden i en telefonboks
For den unge læser der lægge mobilen tør
Var en telefonboks fra kabeltidens taledrugs
Man MÅTTE bare ringe hende op man så i går
Så nede på hjørnet af gaden stod en telefonboks med ly
Spørgsmålet var om hærværk den stakkels telefon flår
Så romancen udskydes indtil jeg finder en ny
Den ny lå for mig på Novembervej med den store trafik
Der er minder ved den titel, for jeg har mange afdøde i November
Men jeg spænder op i dikkeværket for pigen fra igår er flink
Og jeg vil ikke være uforløst forever med orgasmefravær
Jeg fik foden i døren på Novembervejs telefonboks
En parkeret bil kørte bananas og klemte foden just da
Det blev sagt Jesus var halt ifølge den sandeste menneskeflok
Hver da minder min fod mig nu om mådehold og Støvets sag