Jeg mærker det før det sker
hvordan lyden af sirenen
sætter gang i beredskabet
forbereder kroppen på krig
jeg kender alle små tegn
efter 34 et halvt år sammen
jeg ved at hjertet ikke bor
i mine fingre eller mine tæer
jeg tæller ned til brydekamp
finder en lille plet på væggen
trækker vejret rytmisk ind
og puster angsten ud - repeat
Jeg giver mig selv en peptalk
en lidt halvhjertet version
den drukner i papirsposen
og larmen der ikke når ud
jeg taster 112 og krummer tæer
over at spilde deres tid
selv om jeg tror jeg dør igen
men for real den her gang
jeg lukker google og øjnene
og prøver at råbe mig selv op
trækker vejret med sugerør ind
og skriger angsten ud - repeat
Jeg tænder for en podcast
hvor de har rare stemmer
der taler min hjerne i ro
og bryder brydekampen op
jeg åbner for det kolde vand
der genstarter systemet
ingen skrammer udenpå
og ingen spor efter krig
jeg finder den sløveste blyant
noterer mens jeg husker
jeg trækker vejret ind igen
og skriver angsten ud - for nu