Et cirkus kom til byen og rejste op et telt,
den stærke mand med muskler, han var den store helt.
De lavede parade med hest og elefant,
men klovnen sad derhjemme, ham anså de for tant.
Stakkels klovn, stakkels klovn,
du skal bare fylde pausen ud,
stakkels klovn, stakkels klovn,
du må stå for arrogante skud,
stakkels klovn, stakkels klovn,
et minut, så må du ud.
De kan bare sætte stregen:
du må stoppe legen,
når de har en sensation.
De kan ikke fatte spøgen,
de ser ikke røgen
af din lattereksplosion.
Og folket kom til cirkus, nu ville de ha' lov
at glemme hverdagsrumlen og have sig lidt sjov.
De gabte af kedsomhed, men når klovnen kom
lo de af hjertet, nu var deres dom:
Skønne klovn, skønne klovn
du har hensat os i godt humør.
Skønne klovn, skønne klovn,
du er glædens ambassadør
Skønne klovn, skønne klovn
det er mægtigt at du tør.
Det er dig vi vil erindre,
det kan intet hindre,
er det end en sensation.
Du har stoppet sure miner
når vi alle griner
af din lattereksplosion.